Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 27. november 2011

Krydrede Linser med dadler og grønt..

En dejlig krydret ret :-)
4 personer
2 spsk. olivenolie
½ kg. skrællede kartofler i tern
3 løg hakkede
4 fed hvidløg hakkede
½ kg. gulerødder i skiver
300 g. røde linser
1 ds. tomater eller 400 g. tomater hakkede
10 dadler hakkede uden sten
1 laurbærblad
1 spsk. spidskommen
1 spsk. stødt koriander
salt – peber
2 – 3 spsk. citronsaft
100 g. grønkål, savoykål, spinat, brændenældetoppe eller en blanding heraf finthakket
Drys: 50 g. grofthakkede mandler

Løg og hvidløg svitses i olien i 2 minutter. 
Tilsæt kartoffeltern og gulerodsskiver og svits i et par minutter mere under omrøring. 
Kom linser, tomater, de hakkede dadler og spidskommen, koriander , lauerbærblad i grøntsagsblandingen og tilsæt så meget vand at det dækker. Lad retten simre i 25 minutter. 
Tilsæt eventuelt mere vand, så at retten ikke koger tør, og rør i gryden en gang imellem. 
Kom det fintsnittede grønt i retten og rør det godt rundt i 1 til 2 minutter. Smag retten til med salt, peber og citronsaft. 
Server linseretten med hakkede mandler til drys.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar