Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

lørdag den 17. december 2011

Småkager med nødder, mørk og hvid chokolade

Småkager med masser af chokolade og nødder i, det er nærmest slik :-)
Ca. 55 stk.
125 g. smør taget ud af køleskabet en time før brug
200 g. rørsukker eller muscovadosukker
½ tsk. muskatnød
1 tsk. vanille
1 – 2 æg alt efter størrelse
1 tsk. natron
150 g. hvedemel eller fint speltmel
 50 g. finthakkede mandler
75 g. grofthakket hvid chokolade
100 g. grofthakket mørk chokolade
75 g. grofthakkede hasselnødder eller anden slags nødder
 revet skal fra ½ økologisk citron eller appelsin

Pisk smør og sukker sammen. 
Kom æg, vanille, citrusskal og muskat i og pisk det luftigt.
Bland melet med natron og rør det i dejen sammen med de finthakkede mandler. 
Vend chokolade og nødder i dejen. 
Sæt dejen i små toppe med teske på bagepapir og bag småkagerne ved 200 grader i ca. 8 minutter. 
Afkøl kagerne og kom dem i glas eller dåser, når de er helt afkølede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar