Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

fredag den 31. august 2012

Pirogger med Fennikel, Gulerod og fløde- eller gedeost


Varier fyldet alt efter hvad du har af grøntsager feks. kål og squash er også godt som fyld
8 stk.
Dej:
½ pk. Gær
1½ dl vand
2 spsk.olie
Salt
200 g. spelt eller hvedemel
50 g. rugmel
1 æg
Fyld:
2 spsk. olivenolie
2 løg hakkede
2 fed hvidløg hakkede
3 gulerødder groft revet
1 stor eller 2 mindre ca. 200g. fennikel knold hakket
1 spsk. karry/ karrypasta
1 tsk. spidskommen
Lidt tørret eller frisk finthakket chili
100 g. flødeost eller gedeost
peber – salt

Opløs gæren i vandet. 
Tilsæt olie, salt og mel og saml dejen. 
Lad dejen hæve ½ time.  
Svits karryen i olie og tilsæt spidskommen. 
Rør rundt og kom de hakkede løg, gulerødder, hvidløg og fennikel ned til grøntsagerne. 
Lad grøntsagerne simre i 10 minutter og tilsæt evt. lidt vand undervejs samt chili. 
Rør osten i grøntsagerne og varm retten igennem.
Smag til med salt og peber .
Lav 8 dejstykker af dejen og rul hver klump til "en kagetallerken stor" cirkel. Kom grøntsagsfyldet på den ene halvdel og fold dejen sammen til en halvmåne. 
Brug en gaffel til at klemme dejen sammen i kanten. 
Pensel piroggerne med sammenpisket æg. 
Bag piroggerne ved 180 grader i ca. 15 minutter.
Er også gode i madpakker. 

tirsdag den 28. august 2012

Linsesuppe med grønt drys


En lækker enkel velsmagende linsesuppe.
4 personer.
2 dl røde linser
1½ l vand
4 stk. gulerødder
3 stk. porre
3 tsk. urteboullion pulver koncentreret
4 spsk. olivenolie
2 tsk. kardemomme
2 tsk. spidskommen
4 tsk. frisk revet ingefær eller 2 tsk. tørret
salt og peber
saften fra en citron
Drys: Hakkede krydderurter så som persille og eller mynteblade

Skyl linserne. 
Kom linserne i det kogende vand og lad linserne koge nogle minutter. 
Dannes der skum på overfladen af vandet så fjern skummet med en ske eller hulske.
Rens grøntsagerne og skær dem i skivede ringe og kom dem i suppen.  
Svits krydderierne på en tør pande – det giver en ekstra god smag og bland krydderierne i suppen sammen med olien.
Lad suppen simre ca. 15 minutter, til linser og grøntsager er møre og tilsæt boullion pulver. 
Lad suppen simre i et par minutter. 
Blend suppen. 
Varm suppen op og smag den til med salt, peber og citronsaft.
Drys med krydderurter ved servering eller sæt dem på bordet ,så alle selv kan drysse grønt på suppen. 
Suppen smager også godt opvarmet dagen efter.

søndag den 26. august 2012

Salat med Melon og Blomsterdrys


Lækker sensommersalat med hvad have eller natur kan byde på. 
Dressingen gør lige salaten helt særlig.
4 personer
2 store håndfulde Salatblade helst blandede, hvad du har evt. fra haven også gerne rødbede blade og evt. lidt hakket spidskål
½ melon – Cantaloupe-, honning- eller vandmelon

Drys: Hjulkroneblomster eller morgenfrue-kronblade eller tagetes-kronblade. Friskplukkede fra have eller natur ikke købte – da de skal være usprøjtede
50 g. hakkede mandler eller hasselnødder

Dressing:
Saften fra ½ citron
1 spsk. sirup/ honning
2 tsk. sennep
2 spsk. olivenolie
salt –peber

Skær melon i tern, når skal og kerner er fjernet. 
Læg den skyllede grofthakkede salat og andre grønne spiselige blade sammen med melonstykkerne i en skål. 
Pisk dressingen sammen med en gaffel i en lille skål og smag den til. 
Hæld dressingen ud over salaten. 
Hak mandler eller nødder og rist dem 2 minutter på en tør pande.
Lad nødderne lige afkøle og drys dem over salaten. 
Pynt med hjulkroneblomster eller andre spiselige kronblomster-blade.
Server ;-)

fredag den 24. august 2012

Æblestang.

Hurtig kage til gæster - særligt lækker serveret lun.

10- 12 kage stykker.
2 æg
50 g. gær
2 spsk.  lunkent vand
150 g. smør
50 . rørsukker
350- 400 g. spelt eller hvedemel
Fyld:
100 g. smør
50 g. rørsukker
2 – 3 æbler groftrevet med skræl
Kanel stødt
eventuelt  75. hakkede mandler

Smulder smørret ud i melet så det bliver grynet. 
Hæld vandet over gæren og rør det sammen. 
Kom gærvandet i melet sammen med æg og sukker. 
Ælt dejen sammen, og kom så meget mel i dejen at du kan arbejde med den. Rul dejen ud til 2 stænger på mel drysset bord. 
Smør stængerne med smør. 
Kom de groftrevne æbler over smørret, lad der være en bred kant i begge sider der kan bukkes om. 
Drys med sukker og kanel. 
Kom de hakkede mandler over fyldet. 
Fold dejsiderne over fyldet. 
Bag æblestængerne  ved 180 grader i ca. 25 – 30 minutter

tirsdag den 21. august 2012

Broccoli salat med solsikkekerner, rosiner og feta.

Endnu en god broccoliret - Broccoli er så sundt :-)
4 personer

1 broccolihoved skåret i små buketter og stokken i tynde skriver
½ - 3/4 liter kogende vand
100 g. fetaost,  gerne gedefeta smuldret
1/4 finthakket rødløg eller almindeligt løg
1 dl. solsikkekerner
2 dl. rosiner, multebær eller tørrede tranebær 
½ spsk.  balsamicoeddike
1½ spsk. olivenolie
1 tsk. citronsaft
½ tsk. rørsukker
¼ tsk.  salt
peber
lidt vand
1 fed hvidløg
Pynt: evt. med tomatbåde

Overhæld broccolistykkerne med kogende vand og lad dem trække i 15 min under låg. 
Hæld derefter broccolien  i en sigte. 
Pisk olie, eddike, salt, peber, sukker, citronsaft, lidt vand og et knust fed hvidløg sammen og hæld det over broccolien og det hakkede løg, der er kommet sammen  i en skål. 
Sæt Broccolien i køleskabet i ½ time, så den lige trækker smag fra dressingen. Svits  solsikkekernerne på en tør pande 2 minutter og sæt dem til afkøling.
Inden serveringen vend solsikkekerner, smuldret fetaost og rosinerne i salaten. 
Pynt eventuelt med tomatbåde og server.

mandag den 20. august 2012

Svampe med Pasta og Flødeostesauce


Lækker svamperet ;-)
2 personer
Pasta 200 g.
2 spsk. olivenolie
200 g. svampe eller champignon
1 løg
2 fed hvidløg
salt – peber
lidt citronsaft
3 spsk. flødeost
2 -3 spsk. sesamfrø
Topping:
4 spsk. revet parmasan ost
En lille håndfuld hakket frisk basilikum, persille eller purløg

Kog pastaen i kogende vand med lidt salt, så længe som der står på pakken. Hak løget og hvidløg og svits det i olie i 2 minutter. 
Hak svampene groft og kom dem i gryden til løgene. 
Svits retten i ca. 4 minutter. 
Tilsæt flødeosten og svits retten i et par minutter. 
Smag til med salt – peber og citronsaft. 
Rist sesamfrøene på en tør pande i et par minutter. 
Anret den kogte pasta på tallerkener. 
Kom svampesaucen over. 
Drys med sesamfrøene. 
Kom frisk revet parmasanost ovenpå. 
Drys med krydderurterne. 
Server ;-)

søndag den 19. august 2012

Melon-Agurke Salat


Super lækkert på en varm solskinsdag
4 personer
1 agurk
1 galia- eller honningmelon
2 spsk. oliven olie
saft fra en ½  øko citron
frisk kværnet peber
2 – 4  spsk. hakkede friske mynteblade eller 1 – 1½ spsk. friske estragonblade
ca. 100 – 150g smuldret god feta ost

Skær agurken i skiver der halveres. 
Skær melonen ud i tern efter at skræl og kerner er fjernet. 
Kom melon og agurk i en skål. 
Pisk olie, peber og citronsaft sammen med en gaffel og hæld det over melon - agurkestykkerne.  
Hak krydderurterne og drys dem over salaten og gem lidt til pynt. 
Smulder fetaosten over. 
Pynt med hakkede krydderurter. 
Lad salaten trække ca. ½ time.
Server ;-)

fredag den 17. august 2012

Fire gange kogte Linser


Linser er sunde og god basiskost. 
Da linserne i sig selv har en melet smag er det godt at blande dem med stærke smagsgivere, som her med friske krydderurter, citron eller chili. 
Så bliver linserne et lækkert tilbehør til hvad du ellers serverer.
4 personer

Kogte Linser
2 dl. brune eller grønne linser
1 laurbærblad
vand

Linse Salat
½ agurk
3 tomater
½ løg
1 stor peberfrugt
1 dl. friske krydderurter f.eks.  mynte, basilikum, persille eller dild
1 spsk. vineddike
2 spsk. olivenolie
salt – peber - soyasauce

Mynte Linser
En portion Kogte Linser
1 – 1½ dl. frisk mynte hakket

Citron Linser
En portion Kogte linser
Fintrevet skal fra 1 øko citron og citronsaft efter smag

Chili Linser
En portion kogte linser
Så meget frisk chili som du kan lide

Kogte Linser: Skyl linserne godt og kom dem i en gryde sammen med et laurbærblad og hæld  vand over linserne så de er dækket med vand 2 cm over linserne. 
Lad Linserne koge i 30 – 35 minutter under låg. 
Se til dem undervejs så de ikke koger tørre. 
Hæld Linserne i en sigte til afdrypning.

Linse Salat:
Bland linserne med eddike og olie og lad dem afkøle. 
Hak agurk, peberfrugt, løg og tomat i små tern. 
Hak krydderurterne. 
Bland de afkølede linser med grøntsagerne og krydderurterne. 
Smag til med salt/ soyasauce og peber.

Chili, Citron eller Mynte Linser. 
Bland Finthakket Chili, fintrevet citronskal eller finthakket frisk mynte i de lune afdryppede linser, smag til med salt og peber.
Server Linserne lune som tilbehør.
Linseretterne er gode dagen efter med i madpakken - eventuelt dryppet med ganske lidt olie

onsdag den 15. august 2012

Pasta med Nødder, Basilikum og Flødeost

Lækker pastaret med masser af smag fra den friske basilikum... mums ;-)

ca. 3 personer – alt efter tilbehør.
2 fed hvidløg
25 g. frisk basilikumblade – en stor håndfuld
25 g. hasselnødder
200 g. flødeost
250 g. pasta
salt –peber
Knus hvidløg, hak basilkum fint, hak nødderne fint og bland med flødeosten eller kom det hele i en blender.
Kog pastaen i vand med salt efter anvisningerne på pakken. 
Lad pastaen dryppe af i en sigte. 
Vend flødeoste-nødde cremen i den varme pasta. 
Smag til med salt og peber. 
Server.

onsdag den 8. august 2012

Fersken Trifli


En meget nem opskrift – når du vil lave en hurtig dessert eller får gæster til kaffe 
Ca. 4 - 6 personer

En rouladekage kun med hindbær fyld.
5 -6  friske fersken eller nektariner
4 -6 spsk. koncenteret hyldeblomstsaft , cognac eller likør
2 dl. piskefløde
2 dl. creme fraiche eller mascarpone ost
Pynt: 
Kronbladene fra 4 - 5 morgenfrue blomster eller  12 hakkede mynteblade
50 g. mandler hakkede

Skær rouladen i skiver og læg dem i en skål. 
Pres rouladeskiverne lidt sammen. 
Dryp hyldeblomstsaften, cognac eller likør over rouladeskiverne. 
Skær fersken ud i tynde både og læg dem over rouladeskiverne. 
Pisk fløden til flødeskum. 
Pisk creme fraiche eller mascarponeosten i flødeskummet. 
Fordel fløde cremen over frugten. 
Sæt desserten i køleskabet – gerne et par timer, så smagen sætter sig. 
Lige inden servering pynt med blomsterbladene og de hakkede mandler.

Sommer Kartofler

En lækker anderledes måde at servere kartofler på ;-)

4 personer.

1 – 1,2 kg nye kartofler
30 g. smør
2 – 3 spk. hyldeblomstsaft koncentreret
Dild frisk
Salt
Rosenblade usprøjtede

Kog kartoflerne møre i vand med salt eventuelt halver kartoflerne inden. 
Hæld vandet fra kartoflerne. 
Smelt smørret og bland det med hyldeblomstsaften. 
Kom blandingen over de varme kartofler. Pynt med rosenblade og dild. 
Server

mandag den 6. august 2012

Bønne Frikadeller


Husk frikadellerne mætter når det er bønner de er lavet af
14 – 15 stk.
½ l. udblødte kogte bønner – her har jeg brugt kidneybønner - mosede
2 æg
1 stort løg finthakket
½ skive brød revet
2 fed hvidløg finthakket
4 spsk. majs eller speltmel
2 kogte kartofler mosede eller kogte gulerødder eller anden rodfrugt
En håndfuld friske hakkede kryddrurter f.eks. timian, dild, salvie, basilikum eller persille
Salt - peber
Smør , rapsolie eller olivenolie til stegningen

Bland alle ingredienserne og er farsen for tør så tilsæt lidt vand.
Lad bønnefarsen hvile ½ time. 
Steg frikadellerne på en pande i smør eller olie – eller bag dem i ovnen i 20 minutter, hvor du vender dem efter 10 minutter. 
Server og pynt eventuelt med lidt dild ;-)

lørdag den 4. august 2012

Gode Krydderboller

God smag og god krumme ;-)
Jeg har altid holdt af krydderboller og her kan jeg både få "overen og underen" ;-)

ca. 8- 10 stk.
½ pk gær
2½ dl. lunkent vand
1 tsk salt
100 g. rugmel
ca. 600 g. spelt eller hvedemel
2 tsk. kardemomme eller kanel
1 æg eller lidt olie

Bland gær i vandet samen med salt og kardemomme. 
Kom 200 g. af melet i dejen og lad dejen stå og hæve – gerne et par timer. Kom ægget i dejen og  400 g. mel mere ælt dejen godt og kom så meget mel i dejen at den er god at ælte. 
Lad dejen hæve ½ time. 
Form dejen til store boller og bag dem 180 grader i 20 minutter. 
Spis dem enten som de er eller del dem og rist dem i ovnen eller på brødrister. 
Kom evt. dem du ikke skal bruge i fryser til senere brug, når du en dag har lyst til krydderboller. Husk at del bollerne inden du fryser dem ned. 

fredag den 3. august 2012

Grøn Salat med Kirsebær


Lækker salat når det lige er sæson for friske kirsebær.
4 personer
400 g. salat blandet efter lyst og smag
50 g mandler
1 øko citron
200 g. friske kirsebær
Dressing:
5 spsk. creme fraiche eller fløde eller sojafløde
lidt citronsaft
1 tsk. rørsukker
salt – peber

Skær salaten i gode stykker. 
Rist mandler i 2 minutter på en pande og hak dem. 
Riv citronskallen fint. 
Bland salat, citronskal og mandler i en skål. 
Pisk dressingen sammen og smag den til . 
Hæld dressingen over salaten. 
Halver kirsebærrene og tag stenen ud. 
Drys kirsebærrene over salaten.
Pynt eventuelt ekstra med 2 - 3 hele kirsebær med stilk. 
Vent med at vende salaten rundt til den er på bordet og skal øses op.

onsdag den 1. august 2012

Hindbær-Fersken Scones


De er bare lækre, ser anderledes ud end almindelige scones eller boller, men smager helt fantastisk godt ;-)
ca.10-12 stk.
2 fersken eller nektariner
100 g. hindbær
eller ca. 250 g. anden frugt
2 spsk. rørsukker
1 tsk. vanille
350 – 450 g. spelt eller hvedemel alt efter hvor fugtig dejen er
2 tsk. bagepulver
50 g. rørsukker
½ dl. mælk eller soyamælk
1 dl. piskefløde eller soyafløde

Skær fersken i stykker på 1 – 2 cm, fjern stilk og sten. 
Kom fersken i en gryde sammen med hindbær, 2 spsk sukker og vanille. 
Lad frugten simre i 3 – 4 minutter. 
Afkøl frugten. 
350 g. mel blandes med bagepulver og sukker i en skål og æltes sammen med mælk og fløde. 
Frugten tilsættes og dejen æltes. 
Tilsæt så meget mel at dejen er fugtig og klistret. 
Form dejen til boller, så godt du kan ;-) dejen er klistret. 
Bag scones ved 180 grader i 20 – 25 minutter. 
Til de har let lysebrune kanter. 
Når du skærer de her scones over er de let fugtige indeni pga. saften fra frugten – men de er gennembagte.
De smager fantastisk bare som de er eller serveret med lidt smør.