Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

mandag den 17. september 2012

Spinat med champignon og sorte linser.

Lækker, hurtig ret ;-)

4-5 personer
250 g, sorte belugalinser eller grønne linser
saft af 1 citron
2- 3 spsk. olivenolie  
salt – peber
1 stort fed hvidløg knust
½ spsk. balsamicoeddike
1-2 tsk. Honning eller rørsukker
400 g.  champignon  skivet
1 bundt forårsløg  hakket
4 tomater skåret i tern
250g frisk spinat

Kog linserne i 20 minutter og tilsæt 1 tsk. salt. 
Skyl spinaten godt og afdryp. 
Skær champignon, tomater og forårsløg ud som beskrevet  
Pisk  dressing sammen med en gaffel af citronsaft,  balsamicoedike, salt, peber, lidt honning, olie og hvidløg. 
Smag dressingen til.  
Steg champignon på en pande med lidt olie til de har fået farve og er blevet lidt sprøde. 
Vend spinaten på panden sammen med champignonerne og varm dem lige med, men ikke så længe at spinatbladene falder helt sammen. 
Tag panden fra varmen.  
Hæld linserne i en sigte og lad dem afdryppe. 
Kom Linserne ned til champignon og spinat.
Hæld Linseretten op i en skål eller i et fad. 
Kom tomaterstykker og forårsløg ovenpå linseretten og vend dressingen i. 

Server f.eks. med brød eller bagte blandede rodfrugter eller omelet pisket af 1 æg  og 1 spsk. vand pr. person og stegt på panden i lidt olie eller smør. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar