Hver dags Vegetarmad

Hver dags Vegetarmad.

Inspiration til meget mere grønt hver dag.
Masser af Grøntsagsmad :-D
Godt Brød, Fristende Kager, Varmende Supper, Lækre Desserter, Sunde Hovedretter og Inspirerende Sideretter.

Jeg satser på gode råvarer, så jeg ved hvad der er i maden.

Jeg satser på økologi hvor det overhovedet er muligt, da jeg ved at vores krop og energi er produkt af hvad vi spiser og hvad vi tænker! ;-)

Her handler det om masser af opskrifter på Vegetar og Veganermad - over 700 opskrifter.

søndag den 17. september 2017

"Over night" gulerods kerne Boller

Lækre meget nemme at lave, "over night boller".
- dvs. dejen laves om aftenen, når du alligevel er i køkkenet og laver aftensmad eller rydder op efter maden, og sættes i en skål i køleskabet til næste morgen, hvor bollerne så lige bages.
ca. 18 stk.

500 g. Fint malet mel - jeg har brugt Speltmel
100 g Fuldkornsmel, jeg har her brugt fuldkorns Emmermel
100 g. Havregryn
25 g. gær , en halv pakke.
1 spsk. salt groft.
ca. 7 dl. vand
1 spsk. honning, kokossukker eller sirup
1 spsk. olie
2 store håndfulde revet gulerod ca  3 dl. - det kan også være revet rødbede.
3 håndfuld forskellige kerner/frø ca. 4 dl.
Jeg har her brugt græskarkerner, solsikkekerner, og hørfrø.

Bland mel, fuldkorns mel og havregryn i en skål.
Bland gær, vand, salt, sødemiddel og olie.
Kom væsken i melet og rør det sammen tilsæt revet gulerod, kerner og frø til dejen og rør godt rundt.
Dejen skal være lige som en grød i konsistens.
Læg et viskestykke eller en tallerken over skålen og kom den i køleskabet til næste dag, ca. 8 - 10 timer.
Næste morgen tænd for ovnen på 210 grader.
Tag skålen med dejen ud af køleskabet.
Sæt bollerne ved hjælp af to spiseskeer på en bageplade med bagepapir på.
Drys eventuelt med frø og kerner på bollerne.
Sæt bollerne i ovnen og bag dem i ca. 20 minutter

Tips: Du kan også bruge hakkede mandler, hampefrø, chiafrø og sesamfrø,  eller hvis det skal være fødselsdags boller så blande hakket chokolade i dejen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar